Man stamper i gulvet, bider lidt fra sig, reflektere, analysere og kæmper.
Kæmper for sin plads i livet, hos familien, blandt vennerne, sin plads på jobbet, sin plads i samfundet.
Men jeg ser også at kampen ikke altid er givende, at den kan være ødelæggende, fratagende frem for givende og energi-drænende. En kamp som allerede kan være tabt inden den er startet og ende ud i en større vrede.
For mig er det ikke kampen der er givende eller vindende, det er nænsomheden. At turde være nænsom og undersøgende på min egen vrede, at turde spørger ind i vreden, efterforske den og iagttage, mere end at handle og gøre. Det ikke let, men jeg kan og jeg tør.
Selv har jeg netop oplevet en kæmpe vrede, en vrede fyldt med ked af det hed, en følelse af magtesløshed og en lyst til at smide håndklædet i ringen!
Jeg tillod vreden at være til stede, gav den frit løb i en tidsramme jeg havde sat, således at jeg ikke druknede i den og lod den fylde alt i, hos og omkring mig. Jeg valgte også at være ærlig og melde ud omkring den, overfor mig selv, men også overfor omverden, familie, venner, kollegaer og bekendte, ja sågar på facebook.
Det var åbenheden omkring vreden der lettede vreden for mig og gjorde det muligt for mig at undersøge den og acceptere den, som noget positivt, for mig. Vreden gav mig pludselig kraft, styrke, energi og en lyst til at styringen og ikke lade vreden og årsagen til vreden styre mig og mit.
Er vrede positivt eller negativt for dig ??
Vælger du at lade vreden styre dig ??
Lader du andres vrede blive din vrede ??